Brintbranchen: Industrial Accelerator Act kunne have været mere ambitiøs
Europa-Kommissionen lanceret Industrial Accelerator Act (IAA), hvor nye lead markets og Made in Europe-krav skal styrke og beskytte Europas grønne industri. Udspillet har de rette intentioner, mener Brintbranchen, men er ikke vidtrækkende nok i sine ambitioner.
”Det er ingen hemmelighed, at EU er udfordret på sin globale konkurrencekraft og har behov for at styrke sin industrielle base. Det er positivt, at Kommissionen med IAA tager de første skridt mod større uafhængighed gennem både lead markets og Made in Europe-krav. Men udspillet bærer præg af kompromier og reducerede ambitioner fra de første udkast, og vi står tilbage med en pakke, der har klare og rigtige visioner, men for få konkrete redskaber,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.
Han fremhæver Made in Europe-kravet for elektrolyseudstyr som et vigtigt element:
”Det er positivt, at elektrolyse og andre brintteknologier er udpeget som en strategisk, grøn nøgleteknologier, og at produktionen af elektrolyseudstyr skal forankres i Europa. For Danmark er dette særligt vigtigt, da vi allerede har stærke elektrolyseproducenter, som - på linje med resten af Europa – er udfordret fra unfair statsstøtte konkurrence fra 3. lande – ikke mindst Kina.”
Til gengæld er udformningen af de såkaldte lead markets for bl.a. stål mindre vellykket, vurderer Brintbranchen. Her lægger Kommissionen bl.a. op til brug af lavemissionsstål frem for egentligt grønt stål baseret på grøn (RFNBO) brint:
”Det er ærgerligt, at Kommissionen ikke går hele vejen med visionen bag IAA. I stedet for at satse på lavkarbon-løsninger burde EU have formuleret reelle krav om brug af grøn brint (RFNBO), bl.a. i produktionen af grønt stål. Det ville skabe klarere investeringssignaler og sikre en reel grøn omstilling af den europæiske stålindustri,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Brintbranchen håber nu, at de kommende forhandlinger vil løfte ambitionsniveauet på lead markets og sikre et endeligt resultat, der styrker Europas industrielle modstandsdygtighed og fremmer de teknologier, der skal drive den grønne omstilling.
Relaterede nyheder
Brintbranchen: Vigtige grønne satsninger i regeringsgrundlaget
Brintbranchen roser de grønne initiativer i regeringsgrundlaget. Det gælder ikke mindst prioriteringen af grønne PtX-brændstoffer, blandt andet til forsvarsbrug. Brintbranchen understreger desuden det akutte behov for en løsning på krisen i elnettet, herunder at sikre, at elnettet ikke de facto kommer til at forhindre den kommende brintinfrastruktur.
Læs mere...Energinets nye procedure skaber meget bekymrende situation i elnettet
“Kritisk” og "grund til stor bekymring”. Sådan lyder kommentaren fra Brintbranchen, der repræsenterer en af de sektorer i Danmarks grønne energiforsyning og klimaindsats, der vil være blandt de kommende års potentielt helt store elforbrugere. Kommentaren kommer i kølvandet på Energinets seneste udmeldinger omkring elnettet. Her er man samtidig uforstående overfor, at efterspørgslen efter kapacitet til PtX-anlæg skulle være overraskende.
Læs mere...