Ny EU-definition placerer danskproducerede grønne brændsler i førerfeltet i transportsektoren

Dansk brint er grøn brint – nu også ifølge en ny, europæisk definition, som EU-Kommissionen i fredags har sendt i høring i form af den længeventede delegerede retsakt om VE-oprindelse af de såkaldte RFNBOs. Definitionen sikrer, at langt de fleste danskproducerede Power-to-X-brændsler (PtX) til anvendelse i transport bliver stemplet som grønne med det samme. Forventningen om, at definitionen snart bliver udvidet til andre sektorer gør, at den danske brint- og PtX-industri er særdeles velpositioneret til at tage førertrøjen i etableringen af en europæisk brintøkonomi.

Cover

RFNBO står for RenewableFuels of Non Biological Origin, og refererer til produktion af bl.a. brint til anvendelse i transportsektoren. Den delegerede retsakt udspringer EU's VE-direktiv (RED II), og har til formål at definere, hvordan vedvarende energikilder (VE) kan bruges i elektrolyseprocessen, for at den producerede brint og de brintbaserede brændsler kan stemples som ’grønne.’ Der er tre hovedkrav for det:  

  1. At elforbruget i elektrolyse kommer fra additionelle (altså nye) og ustøttede parker;

  2. At elforbruget sker samtidig med, at VE-el produceres (samtidighedskrav);

  3. At elforbruget sker i den samme budszone, hvor VE-el produceres. 

”EU-Kommissionen foreslår nu en definition i den delegerede retsakt, som tilgodeser den danske klimapolitik, hvilket vi er meget glade for,” siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, og uddyber: ”F.eks. er det optaget i teksten, at VE fra elproducerende anlæg, markeres som additionelle, når de opererer med netto nul støtte. Ordet ’netto’, som vi har kæmpet for at få indført i teksten sammen med andre danske organisationer, gør, at vindmølleparker som f.eks. havvindparken Thor, stadig er inkluderet i definitionen. Da Thor bliver én af Danmarks suverænt største parker, er vi rigtig glade for, at strømmen derfra nu også ifølge Kommissionens foreslåede definition, vil kunne bruges til at producere grøn brint.” 

Den delegerede retsakt anerkender derudover, at hvis andelen af VE i elmikset er høj, dvs. består af over 90 procent VE, så anerkendes RFNBOs produceret i den budszone som 100 procent grøn: 

”Dansk produceret brint har ifølge den delegerede retsakt konkurrencemæssig fordel i forhold til andre EU-lande” siger Tejs Laustsen Jensen. 

Den delegeret retsakt inkluderer også nogle provisioner til at indfase kriterierne graduelt, f.eks. i forhold til granulariteten af samtidihedskravet. Det giver producenterne mulighed for at tilpasse sig kraverne, mens de lærer at drive elektrolyseanlæggene optimalt. Retsakten inkluderer også “grandfathering”, så projekter der kommer i drift inden 2027, ikke skal leve op til additionalitetskravet, da der ellers ville være svært at finde nok additionelle elproduktionsanlæg. 

Dertil kommer, at Brintbranchen forventer, at definitionen af VE-oprindelse til RFNBOs, som nu kun gælder anvendelsen i transportsektoren, vil udbredes til alle former for brintforbrug i fremtiden (igennem revisionen af VE-direktivet i forbindelse med Fit-for-55 pakken):   

”Producenter af grønne brændsler må i fremtiden forventes at levere til flere sektorer. Derfor kan denne definition danne en præcedens i forhold til øvrige områder, som industri, landbrug og varme, hvor der fremover skal anvendes store mængder brint og PtX-brændsler. Derfor baner den delegerede retsakt vejen for et stort aftag af dansk, grøn brint indenfor EU’s grænser, hvor vi – og det blev endnu engang bekræftet i EU-Kommissionens udmeldinger om RePowerEU i sidste uge–som land og industri kommer til at spille en afgørende rolle i at decarbonisere transportsektoren og energisystemet og gøre os uafhængige af russisk og fossil gas.” 

Press contact
Tejs Laustsen Jensen
Direktør/CEO

Relaterede nyheder

cover

Brintbranchen: Nye tyske regler vil øge efterspørgsel efter grøn brint markant

Den tyske Forbundsdag har sent torsdag eftermiddag vedtaget ny lovgivning (REDIII), der bl.a. sætter krav til brug af grøn brint (RFNBO) i den tyske transportsektor. De nye regler vil bidrage til at øge efterspørgslen efter grøn brint markant, og vil derfor også have stor betydning for dansk eksport af brint og grønne brændstoffer, samt den kommende danske brintinfrastruktur. Ifølge Brintbranchen illustrerer de tyske regler samtidig, hvor store udfordringerne med den tilsvarende danske lovgivning er.

Læs mere...
cover

Forsyningskrise understreger behov for nye flybrændstoffer

Det Internationale Energiagenturs (IEA) advarsel om at Europa nu kun har seks ugers forsyninger af flybrændstof på lager, bør adresseres i de aktuelle regeringsforhandlinger. Brintbranchen peger på, at Danmark og Europa kun ved at øge den hjemlige produktion af grønt brændstof kan frigøre sig fra det fossile jerngreb vi pt. holdes i.

Læs mere...
cover

Både elnetskrise og forsyningskrisen kræver mere fleksibel brintproduktion. Bør være central prioritet for ny regering.

Såvel forsyningsproblemerne på grund af det lukkede Hormuzstræde som kapacitetskrisen i det danske elnet understreger behovet for mere grøn brintproduktion i Danmark. For grønne brintbaserede brændstoffer kan træde i stedet for f.eks. importeret flybrændstof fra Mellemøsten, og fleksible brintanlæg kan bidrage til en effektiv udnyttelse af elnettet. Og derfor bør brint og PtX være centrale elementer i en ny regerings energipolitik. Sådan lyder det fra Brintbranchen, der i dag lancerer fem konkrete PtX-initiativer til den kommende regering.

Læs mere...

Om os

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Kontakt

Vesterbrogade 1C, 2.sal
1620 København V

info@brintbranchen.dk
+45 39202003
© 2026 | Alle rettigheder forbeholdes.