EU vil stimulere elektrolyse og brændselsceller med Net-Zero Industry Act - Danmark kan danne fortrop
EU-Kommissionens udspil, Net-Zero Industry Act, udpeger den europæiske brintindustri som strategisk nøgleteknologi, som egenhændig skal kunne producere 40 procent af det nødvendige elektrolyseudstyr og brændselsceller for at imødekomme EU's ambition om at producere 10 mio. tons grøn brint indenfor EU's grænser i 2030. I det omfattende udspil bliver den såkaldte European Hydrogen Bank annonceret som værktøj til at skabe incitament for virksomheder at investere i den europæiske brintindustri. Brintbranchen ser positivt på udspillet og brintbanken, men påpeger, at Danmark ikke udelukkende må lægge ansvaret for opskalering af den danske brintindustri i Bruxelles, og bør være villig til at føre en utraditionel erhvervspolitik, f.eks. i form af statsstøtte til industriproduktion.
”Net-Zero Industry Act er et både vigtigt og tiltrængt skridt på vejen til en grønnere europæisk fremtid, hvor vi er selvforsynende på energiområdet, samtidig med, at vi er konkurrencedygtige på teknologisiden. Det er, ikke mindst i lyset af USA’s Inflation Reduction Act, rigtigt set af Kommissionen, at der skal radikal handling til, hvis EU skal være attraktivt for grønne virksomheder fremover. Grøn brint er helt afgørende for både industri og forsyningssikkerhed, og der kæmpes globalt meget hårdt om kontrol med netop brintindustrien. Det er derfor også klogt og rigtigt af Kommissionen at udpege elektrolyseteknologi og brændselsceller som strategisk nulemissionsteknologi,” siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen.
EU-Kommissionen sætter i dagens udspil et mål om, at op til 40 procent af alt elektrolyseudstyr og brændselsceller der bruges i EU, skal være ’Made in EU’. For yderligere at stimulere den hurtige opskalering af den europæiske brintindustri, foreslår Kommissionen en række tiltag, hvor etableringen af en europæisk brintbank er én af de vigtigste. Banken forventes at udføre sin første pilot-auktion på 800 mio. euro allerede i år.
”Brintbanken kan skabe det nødvendige finansielle rygstød til branchen og vil potentielt give industrien et kæmpe boost i vejen mod kommercialisering og hurtig decarbonisering af vigtige sektorer, som transport og industri,” mener Tejs Laustsen Jensen.
Aktiv dansk indsats
Selvom brintbanken kan være lokomotivet til at trække investeringer, kræver det ifølge Brintbranchen sideløbende en aktiv dansk indsats. Dagens udspil kommer på ryggen af de reviderede statsstøtteregler, det såkaldte Temporary State Aid Crisis and Transition Framework, som Kommissionen fremlagde i sidste uge, der frem til 2026 giver mulighed for at støtte bl.a. grøn brintindustri langt mere aktivt end tidligere.
”Udspillene skaber en betydelig tilskyndelse for EU’s medlemslande til at sætte gang i udviklingen af brintindustrien, men det kræver selvfølgelig, at medlemslandene er villige at tage de nødvendige finansielle midler i brug. Det ved vi, at en række EU-lande er klar til. I Danmark har vi rigtig gode forudsætninger for at blive storleverandør af teknologi på brintområdet, og dermed sikre både økonomi og egen kontrol med fremtidens afgørende grønne energiteknologi. Men det sker i den nuværende situation ikke uden aktivt statsligt medspil, og derfor bør den danske reaktion alt andet lige blive en stimulerende, aktiv og strategisk tilgang, der bl.a. inkluderer økonomisk støtte. Vi ved, at det bryder med Danmarks traditionelle position i erhvervspolitikken, men dels er der intet traditionelt ved overgangsperioden fra et fossilt samfund til et grønt samfund, og dels er industri- og erhvervspolitik i den grad blevet sikkerhedspolitik. Det må og skal Danmark agere efter,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Relaterede nyheder
Brintbranchen: Nye tyske regler vil øge efterspørgsel efter grøn brint markant
Den tyske Forbundsdag har sent torsdag eftermiddag vedtaget ny lovgivning (REDIII), der bl.a. sætter krav til brug af grøn brint (RFNBO) i den tyske transportsektor. De nye regler vil bidrage til at øge efterspørgslen efter grøn brint markant, og vil derfor også have stor betydning for dansk eksport af brint og grønne brændstoffer, samt den kommende danske brintinfrastruktur. Ifølge Brintbranchen illustrerer de tyske regler samtidig, hvor store udfordringerne med den tilsvarende danske lovgivning er.
Læs mere...
Forsyningskrise understreger behov for nye flybrændstoffer
Det Internationale Energiagenturs (IEA) advarsel om at Europa nu kun har seks ugers forsyninger af flybrændstof på lager, bør adresseres i de aktuelle regeringsforhandlinger. Brintbranchen peger på, at Danmark og Europa kun ved at øge den hjemlige produktion af grønt brændstof kan frigøre sig fra det fossile jerngreb vi pt. holdes i.
Læs mere...
Både elnetskrise og forsyningskrisen kræver mere fleksibel brintproduktion. Bør være central prioritet for ny regering.
Såvel forsyningsproblemerne på grund af det lukkede Hormuzstræde som kapacitetskrisen i det danske elnet understreger behovet for mere grøn brintproduktion i Danmark. For grønne brintbaserede brændstoffer kan træde i stedet for f.eks. importeret flybrændstof fra Mellemøsten, og fleksible brintanlæg kan bidrage til en effektiv udnyttelse af elnettet. Og derfor bør brint og PtX være centrale elementer i en ny regerings energipolitik. Sådan lyder det fra Brintbranchen, der i dag lancerer fem konkrete PtX-initiativer til den kommende regering.
Læs mere...