Brintbranchen: Godt med brintinfrastrukturaftale, men brug for strategisk sigte

Dagens aftale om brintinfrastruktur er endnu et skridt i den rigtige retning for opskalering og kommercialisering af den danske brintindustri. Dog sikrer aftalen ikke den nationale, strategiske og langsigtede plan for etablering af brintinfrastruktur, som branchen har brug for, mener Brintbranchen, hovedorganisation for grøn brint og Power-to-X (PtX) i Danmark.

Cover

”Det er godt, at der i dag er indgået en bred politisk aftale, som giver aktører mulighed for at etablere brintinfrastruktur til transport af brint i rør. Vi har akut brug for at komme videre med etableringen af infrastruktur og aftalen skaber mulighed for, at grøn, danskproduceret brint kan blive transporteret på tværs af landet og på tværs af landegrænser. Det kan øge incitamentet for brintproducenter og -aftagere til at indgå aftaler med hinanden og være med til at udvide forsyningssikkerheden og bidrage til tempo i VE-udviklingen," siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.

Men dagens aftale får ikke træerne til at vokse ind i himlen, understreger Brintbranchen. For aftalen skaber alene rammerne for en mulig etablering af en markedsdrevet brintinfrastruktur, men skitserer ikke den strategiske vision herfor. Herunder i forhold til spørgsmål som storskalalagring, strategiskplanlægning og sammenhæng med VE-udbygningen, som er helt afgørende for den videre udvikling af brintsektoren.

”Uden samlet strategisk plan er der en risiko for, at infrastrukturen udbygges fra tue til tue, frem for efter en samlet national målsætning. Brintinfrastruktur bliver en helt afgørende del af fremtidens danske og europæiske energisystem, og der er brug for et samlet og strategisk nationalt ryk fremad,” siger Tejs Laustsen Jensen, der understreger behovet for en strategisk tilgang til udbygningen.

“Aftalen skaber muligheden for, at der nu kan etableres brintrør - det er godt. Men det samlede billede bør også indeholde forbindelse til de kommende planer for udbygning af VE både på land og på havet, såvel som den storskala lagring af grøn brint i kaverner, der er en afgørende forudsætning for, at vi får mest værdi og forsyningssikkerhed ud af den grønne omstilling. Og det er helt essentielt, at vi husker, at brintinfrastrukturen ikke har et – men flere - formål - og fx både skal understøtte den hjemlige industris ønske om forædling af brint, såvel som potentialet for eksport til vores nabolande,” påpeger Tejs Laustsen Jensen.

Og så er der spørgsmålet om, hvordan ny infrastruktur skal finansieres. Det er ikke en del af dagens aftale og Brintbranchen understreger behovet for en hurtig afklaring.

”Det er fint, at fx operatøransvar er på plads inden finansieringen, men det giver sig selv, at vi ikke kan forvente, at aktører går i gang med at etablere brintinfrastruktur uden at vide, hvordan finansieringen vil blive skruet sammen. Derfor er der behov for, at vi hurtigt får en afklaring herpå, og husker, at der er tale om en samfundsmæssig investering, der er en krumtap i værdiskabelsen for hele den grønne omstilling. Her er et aktivt statsligt engagement i samfundets overordnede interesse,” siger Tejs Laustsen Jensen.

Brintbranchen håber derfor, at dagens aftale om brintinfrastruktur er den første del af det, der bliver til en samlet national brintinfrastrukturplan:

”Infrastrukturen kan skabe rammerne for, at brintindustrien kan komme videre i opskaleringen. Vi er kommet et stykke fremad i dag, men der brug for hurtig afklaring om finansiering, og så er det vigtigt, at der holdes et skarpt politisk fokus på at sikre, at Danmark ikke taber momentum. Vi ser frem til en samlet national infrastruktur inklusivt muligheder for både kommerciel og strategisk lagring af brint i storskala,” slutter Tejs Laustsen Jensen.

Press contact
Tejs Laustsen Jensen
Direktør/CEO

Relaterede nyheder

cover

Brintbranchen: Nye tyske regler vil øge efterspørgsel efter grøn brint markant

Den tyske Forbundsdag har sent torsdag eftermiddag vedtaget ny lovgivning (REDIII), der bl.a. sætter krav til brug af grøn brint (RFNBO) i den tyske transportsektor. De nye regler vil bidrage til at øge efterspørgslen efter grøn brint markant, og vil derfor også have stor betydning for dansk eksport af brint og grønne brændstoffer, samt den kommende danske brintinfrastruktur. Ifølge Brintbranchen illustrerer de tyske regler samtidig, hvor store udfordringerne med den tilsvarende danske lovgivning er.

Læs mere...
cover

Forsyningskrise understreger behov for nye flybrændstoffer

Det Internationale Energiagenturs (IEA) advarsel om at Europa nu kun har seks ugers forsyninger af flybrændstof på lager, bør adresseres i de aktuelle regeringsforhandlinger. Brintbranchen peger på, at Danmark og Europa kun ved at øge den hjemlige produktion af grønt brændstof kan frigøre sig fra det fossile jerngreb vi pt. holdes i.

Læs mere...
cover

Både elnetskrise og forsyningskrisen kræver mere fleksibel brintproduktion. Bør være central prioritet for ny regering.

Såvel forsyningsproblemerne på grund af det lukkede Hormuzstræde som kapacitetskrisen i det danske elnet understreger behovet for mere grøn brintproduktion i Danmark. For grønne brintbaserede brændstoffer kan træde i stedet for f.eks. importeret flybrændstof fra Mellemøsten, og fleksible brintanlæg kan bidrage til en effektiv udnyttelse af elnettet. Og derfor bør brint og PtX være centrale elementer i en ny regerings energipolitik. Sådan lyder det fra Brintbranchen, der i dag lancerer fem konkrete PtX-initiativer til den kommende regering.

Læs mere...

Om os

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Kontakt

Vesterbrogade 1C, 2.sal
1620 København V

info@brintbranchen.dk
+45 39202003
© 2026 | Alle rettigheder forbeholdes.