Havplan skæmmes af lukning af åben dør

En uværdig proces omkring åben dør-ordningen og risiko for tab af tempo i etablering af Power-to-X i Danmark, skæmmer en ellers god havplan. Det er Brintbranchens reaktion på Danmarks Havplan, som et bredt politisk flertal i dag har aftalt. Aftalen indeholder flere positive elementer for udbygning af havvind og naturbeskyttelse, men er samtidig en de facto lukning af den åben dør-ordning, der ellers så sent som sidste år blev aftalt, at der skulle sikres areal til.

Cover

Brintbranchen, hovedorganisation for brint og Power-to-X i Danmark, synes, at det er bekymrende, at stikket trækkes på over 20 projekter, der har ansøgt under åben dør, og frygter, at etablering af Power-to-X (PtX) i Danmark dermed forsinkes.

”En rigtig ærgerlig dag, der risikerer at få konsekvenser for tilliden til de politisk aftalte rammer for den grønne udvikling,” konkluderer Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, efter annoncering af Danmarks Havplan. Selvom det er rigtigt positivt, at Danmarks Havplan udpeger cirka 30 procent af havarealet til VE-udbygning, tager højde for naturbeskyttelse og mere bæredygtig udvikling af fiskeri, gemmer der sig en rigtig dårlig nyhed i aftaleteksten.

Åben dør-ordningen, hvor virksomheder har kunnet søge om etablering af havvind uden finansiering fra staten på en selvvalgt lokation, er, på nær tre projekter, lagt i graven.

”Det trækker veksler på tilliden til staten, at man blot et år efter, at man har indgået en aftale om, at åben dør-ordningen kan bruges til at etablere kystnære projekter til PtX, nu reelt sløjfer den. Det er en uværdig proces, og konsekvensen er, at projekter, der er arbejdet på i årevis under åben dør-ordningen i tillid til de gældende regler og politiske aftaler, og hvor strømmen var tænkt anvendt til produktion af brint og grønne brændsler, nu må opgives,” siger Tejs Laustsen Jensen, der understreger, at Danmark ikke har råd til at tabe momentum i den grønne omstilling, hvis industripotentialerne skal indfris:

“Der er mange gode tiltag på vej – bl.a. som konsekvens af den gode aftale om udbud af havvind, der blev indgået i sidste uge. Men vi har også brug for meget store mængder grøn strøm til produktion af brint og andre PtX-brændstoffer. Vi har brug for at rykke hurtigt i tillid til, at det hele ikke vendes på hovedet undervejs. Og på de parametre tager Danmark desværre et skridt i den forkerte retning i dag,” siger Tejs Laustsen Jensen.

Press contact
Tejs Laustsen Jensen
Direktør/CEO

Relaterede nyheder

cover

Brintbranchen: Vigtige grønne satsninger i regeringsgrundlaget

Brintbranchen roser de grønne initiativer i regeringsgrundlaget. Det gælder ikke mindst prioriteringen af grønne PtX-brændstoffer, blandt andet til forsvarsbrug. Brintbranchen understreger desuden det akutte behov for en løsning på krisen i elnettet, herunder at sikre, at elnettet ikke de facto kommer til at forhindre den kommende brintinfrastruktur.

Læs mere...
cover

Energinets nye procedure skaber meget bekymrende situation i elnettet

“Kritisk” og "grund til stor bekymring”. Sådan lyder kommentaren fra Brintbranchen, der repræsenterer en af de sektorer i Danmarks grønne energiforsyning og klimaindsats, der vil være blandt de kommende års potentielt helt store elforbrugere. Kommentaren kommer i kølvandet på Energinets seneste udmeldinger omkring elnettet. Her er man samtidig uforstående overfor, at efterspørgslen efter kapacitet til PtX-anlæg skulle være overraskende.

Læs mere...

Om os

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Kontakt

Vesterbrogade 1C, 2.sal
1620 København V

info@brintbranchen.dk
+45 39202003
© 2026 | Alle rettigheder forbeholdes.