Resultatet af den europæiske brintbank punkterer myten om, at grøn brint er for dyrt
Brintbranchen finder resultaterne af den første auktionsrunde i den europæiske brintbank opløftende, da de beviser, at europæiske brintprojekter er tættere på kommerciel modenhed end tidligere antaget. Nu handler det om at holde momentum, og Brintbranchen opfordrer derfor Danmark til at afsætte nationale midler til de kommende auktionsrunder i den europæiske brintbank.

720 millioner euro kunne den europæiske brintbrank, European Hydrogen Bank, fordele over i alt 132 ansøgende projekter fra 17 europæiske lande. Syv af projekterne får nu tilbudt produktionsstøtte, men blandt dem er desværre ingen danske projekter. De vindende projekter er placeret i Spanien, Portugal, Norge og Finland. En veloverståede første auktion viser, at der er stor appetit på grøn brintproduktion i EU, for ligesom det var tilfældet med det danske PtX-udbud, har EU-udbuddet været betragteligt overtegnet.
”Fortællingen om den dyre grønne brint er slut. Europa kan se frem til etablering af 1,5 GW ekstra og ovenikøbet billig elektrolysekapacitet igennem den europæiske brintbank, og det er en dejlig nyhed. Det er ærgerligt, at danske projekter ikke er blandt de vindende, men vi er glade for at se vores medlem Copenhagen Infrastructure Partners som den store vinder i den her runde, og vi håber på større dansk success i anden runde, som efter planen åbner senere i år,” udtaler Adriana Guerenabarrena, chef for regulering og analyse i Brintbranchen.
Danmark skal stemple ind via Auction-as-a-service
Det er iøjnefaldende, at fem ud af de syv vindende projekter er placeret i Spanien og Portugal – lande som, ligesom Danmark, har rigtigt gode VE-ressourcer. De andre to vindende projekter har hjembase i de nordiske lande, Finland og Norge, som har lignende investeringsmiljøer og -forudsætninger, som Danmark. Derfor skal vi nu ikke miste modet i Danmark.
”Dagens resultater understreger værdien af at støtte danske projekter via Auction-as-a-Service i fremtiden. For når vi kigger på resultaterne fra det danske PtX-udbud sammenholdt med det europæiske, ligger prisniveauerne relativt tæt. Det er også værd at bemærke, at de to udbud har ligget meget tæt på hinanden tidsmæssigt, og det kan have haft en indvirkning på søgningen. Derfor har Brintbranchen også argumenteret for, at de danske udbud skal koordineres med de europæiske, så Danmark får mest muligt ud af den kombination af gode VE ressourcer og stærke regulatoriske udviklinger” afslutter Adriana Guerenabarrena, chef for regulering og analyse i Brintbranchen.
Relaterede nyheder
Brintbranchen: Nye tyske regler vil øge efterspørgsel efter grøn brint markant
Den tyske Forbundsdag har sent torsdag eftermiddag vedtaget ny lovgivning (REDIII), der bl.a. sætter krav til brug af grøn brint (RFNBO) i den tyske transportsektor. De nye regler vil bidrage til at øge efterspørgslen efter grøn brint markant, og vil derfor også have stor betydning for dansk eksport af brint og grønne brændstoffer, samt den kommende danske brintinfrastruktur. Ifølge Brintbranchen illustrerer de tyske regler samtidig, hvor store udfordringerne med den tilsvarende danske lovgivning er.
Læs mere...Forsyningskrise understreger behov for nye flybrændstoffer
Det Internationale Energiagenturs (IEA) advarsel om at Europa nu kun har seks ugers forsyninger af flybrændstof på lager, bør adresseres i de aktuelle regeringsforhandlinger. Brintbranchen peger på, at Danmark og Europa kun ved at øge den hjemlige produktion af grønt brændstof kan frigøre sig fra det fossile jerngreb vi pt. holdes i.
Læs mere...Både elnetskrise og forsyningskrisen kræver mere fleksibel brintproduktion. Bør være central prioritet for ny regering.
Såvel forsyningsproblemerne på grund af det lukkede Hormuzstræde som kapacitetskrisen i det danske elnet understreger behovet for mere grøn brintproduktion i Danmark. For grønne brintbaserede brændstoffer kan træde i stedet for f.eks. importeret flybrændstof fra Mellemøsten, og fleksible brintanlæg kan bidrage til en effektiv udnyttelse af elnettet. Og derfor bør brint og PtX være centrale elementer i en ny regerings energipolitik. Sådan lyder det fra Brintbranchen, der i dag lancerer fem konkrete PtX-initiativer til den kommende regering.
Læs mere...