Denne valgperiode skal cementere EU’s grønne dedikation
Ursula von der Leyen har nu sikret sig det genvalg, der gør, at hun får endnu en periode som formand for EU-Kommissionen. Selvom der er al grund til at ønske tillykke med posten, er det svære opgaver, hun står overfor. Det handler ikke mindst om den grønne dagsorden, der både skal sikre den europæiske omstilling og skabe en reel energi- og forsyningsmæssig uafhængighed. Derfor skal EU’s klimamålsætninger bekræftes, og der skal sættes turbo på implementeringen af både Green Deal og Net Zero Industry Act (NZIA).

EU står lige nu overfor en række store udfordringer, ikke mindst foranlediget af den russiske invasion af Ukraine. Krigen har tydeligt udstillet Europas forsyningsmæssige sårbarheder ved afhængigheden af bl.a. den russiske gas, og behovet for den grønne omstilling har således fået en alvorlig sikkerhedspolitisk dimension.
Ifølge Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, der det afgørende, at der tages hånd om alle udfordringer på samme tid:
”Europa står lige nu i flere kriser, og de skal alle løses samtidigt. Ukraine skal støttes, så de kan vinde krigen, og omstillingen skal op i gear, så vi kan dæmme op for klimaforandringerne og løsrive os fra fossil, russisk energi. Derudover er EU under et massivt, unfair konkurrencemæssigt pres på især de grønne industrier fra USA og i høj grad Kina. Det er altafgørende, at vi beholder de grønne industrier på europæisk – og dansk – jord, så vi har ejerskab over de kritiske forsyningskæder, der reelt skal gøres os uafhængige. Hvis vi ikke holder fast, risikerer vi at sende industrialiseringen af 30 års forsknings- og udviklingsindsats til Kina”, siger Tejs Laustsen Jensen, og understreger vigtigheden konkret implementering af eksisterende initiativer:
”Heldigvis er der truffet en lang række beslutninger, der skal få os godt på vej i den rigtige retning. Og der er grund til at rose Ursula von der Leyens udmelding om, at reduktionsmålet på 90% skal skrives ind i EU's klimalov. Der er grundlæggende behov for en anerkendelse af, at den grønne dagsorden vil ruste EU til fremtidens konkurrence – ikke omvendt. Indsatsen for omstillingen skal ikke vige for andre konkurrencemæssige hensyn, for EU’s grønne ambitioner er det lokomotiv, der skal drive både klima-, erhvervs- og sikkerhedsudviklingen fremad”, siger han, og uddyber:
”Derfor handler det i første omgang om at cementere EU’s grønne ambitioner ved at bekræfte de klima- og energimålsætninger, der blev sat i forrige periode. Og så handler det om ambitiøs implementering af bl.a. Green Deal og NZIA. De aftaler skaber rammerne for et grønt, stærkt og uafhængigt Europa, men der er meget på især industriområdet, der skal føres ud i livet. For brint og PtX specifikt, kræver det bl.a. nye investeringer via EU’s brintbank”, siger Tejs Laustsen Jensen, og afslutter:
”På brint- og PtX-området mærkes presset og den skævvredne konkurrence fra Kina meget tydeligt. Med massiv statsstøtte i ryggen kan kinesiske virksomheder levere elektrolyseteknologi til urealistisk lave priser. De danske og europæiske brintvirksomheder kan jo åbenlyst ikke konkurrere med hvad der reelt er den kinesiske stat. Derfor skal vi styrke den fælleseuropæiske industripolitik, så vi kan stå imod presset udefra og sikre europæisk ejerskab over de kritiske grønne forsyningskæder. Det vil ikke alene skabe store klimamæssige resultater men også uafhængighed, nye arbejdspladser og grøn vækst på hele kontinentet.”
Relaterede nyheder
Brintbranchen: Nye tyske regler vil øge efterspørgsel efter grøn brint markant
Den tyske Forbundsdag har sent torsdag eftermiddag vedtaget ny lovgivning (REDIII), der bl.a. sætter krav til brug af grøn brint (RFNBO) i den tyske transportsektor. De nye regler vil bidrage til at øge efterspørgslen efter grøn brint markant, og vil derfor også have stor betydning for dansk eksport af brint og grønne brændstoffer, samt den kommende danske brintinfrastruktur. Ifølge Brintbranchen illustrerer de tyske regler samtidig, hvor store udfordringerne med den tilsvarende danske lovgivning er.
Læs mere...Forsyningskrise understreger behov for nye flybrændstoffer
Det Internationale Energiagenturs (IEA) advarsel om at Europa nu kun har seks ugers forsyninger af flybrændstof på lager, bør adresseres i de aktuelle regeringsforhandlinger. Brintbranchen peger på, at Danmark og Europa kun ved at øge den hjemlige produktion af grønt brændstof kan frigøre sig fra det fossile jerngreb vi pt. holdes i.
Læs mere...Både elnetskrise og forsyningskrisen kræver mere fleksibel brintproduktion. Bør være central prioritet for ny regering.
Såvel forsyningsproblemerne på grund af det lukkede Hormuzstræde som kapacitetskrisen i det danske elnet understreger behovet for mere grøn brintproduktion i Danmark. For grønne brintbaserede brændstoffer kan træde i stedet for f.eks. importeret flybrændstof fra Mellemøsten, og fleksible brintanlæg kan bidrage til en effektiv udnyttelse af elnettet. Og derfor bør brint og PtX være centrale elementer i en ny regerings energipolitik. Sådan lyder det fra Brintbranchen, der i dag lancerer fem konkrete PtX-initiativer til den kommende regering.
Læs mere...