Regeringens minimumsimplementering af VE-direktiv hæmmer PtX-udviklingen

Regeringen har valgt at sidde branchens indsigelser overhørig, og fastholder en minimumsimplementering EU’s tredje VE-direktiv (VEIII). Dermed er det, der kunne have tjent som løftestang for brint- og PtX-udviklingen i Danmark, i stedet endt med en absolut minimumsløsning, der vil svække Danmark i den internationale konkurrence. Det er meget problematisk, og ikke en grøn stormagt værdigt, mener Brintbranchen, som ærgrer sig over, at regeringen misser en så oplagt mulighed for at kombinere klimahandling og erhvervsudvikling.

Cover

Det er særdeles skuffende, at regeringen ikke har lyttet til de mange klare og meget tydelige meldinger, der er kommet fra branchen i forløbet om implementeringen af VEIII-direktivet. Sådan lyder det klare budskab fra Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen:

”Vi har ad flere omgange, sammen med vores medlemmer, forsøgt at råbe klimaministeren op i denne sag, for det danske ambitionsniveau i implementeringen er simpelthen for lavt. EU har givet Danmark en oplagt mulighed for, via rammer og regulering, at drive både produktion og forbrug af dansk, grøn brint fremad, men regeringen har valgt at gøre absolut mindst muligt. Det er skuffende,” siger han, og påpeger samtidigt, at det strider mod ambitionen om at øge aftaget af grøn strøm, som ellers adresseres i den netop indgåede aftale om havvind:

”Regeringen lægger selv vægt på at øge aftaget af grøn strøm fra den kommende havvindsproduktion, bl.a. ved brint- og PtX-produktion. Men det er i direkte modstrid med de ambitioner, at man ikke vælger at stimulere og udbygge brintproduktionen, men i stedet satser på biobrændsler. Derfor opfordrer vi igen på det kraftigste til, at beslutningen ændres – og målet for brugen af grøn brint hæves.”

Udover det problematiske i minimumstilgangen til direktivimplementeringen påpeger Tejs Laustsen Jensen, at regeringens tolkning af EU’s statsstøtteregler er forkert, når støttede brintprojekter sidestilles med fossile brændsler i målopfyldelsen:

”At regeringen vælger at de facto udelukke statsstøttet brintproduktion fra at bidrage til opfyldelsen af kravene i VEIII, er ikke alene en politisk fejlprioritering, det er en unødvendig overimplementering, som efter vores opfattelse ikke er funderet i EU-reglerne. Nu vil vi rejse det spørgsmål overfor EU-Kommissionen, så vi hurtigst muligt kan få en endelig afklaring af regeringens tolkning af reglerne.”

Faktaboks om VEIII

Press contact
Tejs Laustsen Jensen
Direktør/CEO

Relaterede nyheder

cover

Brintbranchen: Vigtige grønne satsninger i regeringsgrundlaget

Brintbranchen roser de grønne initiativer i regeringsgrundlaget. Det gælder ikke mindst prioriteringen af grønne PtX-brændstoffer, blandt andet til forsvarsbrug. Brintbranchen understreger desuden det akutte behov for en løsning på krisen i elnettet, herunder at sikre, at elnettet ikke de facto kommer til at forhindre den kommende brintinfrastruktur.

Læs mere...
cover

Energinets nye procedure skaber meget bekymrende situation i elnettet

“Kritisk” og "grund til stor bekymring”. Sådan lyder kommentaren fra Brintbranchen, der repræsenterer en af de sektorer i Danmarks grønne energiforsyning og klimaindsats, der vil være blandt de kommende års potentielt helt store elforbrugere. Kommentaren kommer i kølvandet på Energinets seneste udmeldinger omkring elnettet. Her er man samtidig uforstående overfor, at efterspørgslen efter kapacitet til PtX-anlæg skulle være overraskende.

Læs mere...

Om os

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Kontakt

Vesterbrogade 1C, 2.sal
1620 København V

info@brintbranchen.dk
+45 39202003
© 2026 | Alle rettigheder forbeholdes.