Nye rekorder for flyrejser kalder på grønne brændstoffer

Sommerens rekordstore antal flyrejser understreger behovet for at investere kraftigt i grønt flybrændstof. Behovet er stort, men tiden er knap, og derfor er det afgørende, at de politisk afsatte midler til grøn luftfart skal prioriteres til produktionen af grønne, brintbaserede brændstoffer. Det mener Brintbranchen, som opfordrer Christiansborg til hurtig handling.

Cover

Mange danskere er efterhånden gået på ferie, og det lunkne sommervejr viser sig i rejselysten. Lige nu sættes der rekord efter rekord i antal flypassagerer. Alene i Københavns lufthavn kommer der nu flere passagerer gennem terminalerne end før corona-pandemien. Men det rekordhøje antal rejsende sætter sig i klimabelastningen. Derfor skal der skrues op for produktionen af grønne brændstoffer.

Produktion og anvendelse af SAF (Sustainable Aviation Fuel) i luftfarten er højt på dagsordenen ikke bare i Danmark men også i EU, for flytrafikken er en af den grønne omstillings helt store udfordringer. Derfor skal vi bruge langt mere klimavenlige brændstoffer, og her har Danmark en klar rolle at spille, forklarer Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen:

”I Danmark har vi ambitioner om en grøn indenrigsflyrute i 2025 og en komplet omstilling af indenrigsflyvningen i 2030. Det er åbenlyst en stor udfordring at omstille flytrafikken, men det skaber samtidigt enorme muligheder for danske producenter af grønt brændstof. For markedet er jo ikke kun den beskedne danske indenrigsflyvning men den globale luftfart. Og det er ikke ligegyldigt, hvordan vi går til den store omstillingsopgave. Svaret er ikke importerede biobrændsler fra Asien, men i stedet de grønne brintbaserede brændstoffer”.

Grønne succeser kræver langsigtede investeringer

Brintbaserede brændsler, de såkaldte elektro-fuels, har deres energiindhold fra bl.a. vind- og solenergi, og det er på den baggrund, at Danmark kan gøre sig selv gældende i produktion og eksport af grønne flybrændstoffer, siger Tejs Laustsen Jensen:

”De danske ambitioner for udbygning af de vedvarende energikapaciteter betyder, at vi har enorme muligheder for at bruge grøn strøm og brint til at producere den såkaldte e-SAF. Grønt brintbaseret brændstof er langt mere bæredygtigt end biobrændsler. Og potentialet for danske producenter af både grønt brændstof og de bagvedliggende teknologier er enormt. Derfor skal vi også allerede nu beslutte, at danskproduceret grønt flybrændstof skal være e-SAF. I bedste fald er biobrændsler en overgangsløsning i luftfarten, så det giver langt mere klima- og erhvervsmæssig værdi at investere i mere langsigtede løsninger. Og her er det den grønne brint, der vinder”, siger Tejs Laustsen Jensen, og afslutter:

”SAS har indgået partnerskab med Airbus, Vattenfall og lufthavnene i Sverige og Norge for at undersøge, hvordan grøn brint kan blive en del af flybrændstofinfrastrukturen. Airbus har selv meldt ud, at de om 10 år vil have et fly i kommerciel drift, der flyver på ren, grøn brint. Så vi ved, hvilken retning vi skal i. Og nu er det op til Christiansborg at sørge for, at vi gør det ordentligt fra starten, og derfor investerer midlerne fra puljen for grøn luftfart i grønne, brintbaserede brændstoffer.”

Press contact
Tejs Laustsen Jensen
Direktør/CEO

Relaterede nyheder

cover

Brintbranchens nytårsudtalelse 2026: Et stort og skelsættende år i vente

2026 kan og bør blive mulighedernes år for dansk brint og Power-to-X. Store investeringsbeslutninger, brintinfrastruktur og et øget fokus på aftag i form af flydende brændsler har stort dansk potentiale. 2026 bør være året, hvor vi som nation for alvor realiserer det, mener Brintbranchen.

Læs mere...
cover

Grøn julegave: Elektrolysekapaciteten er nu 100 MW

Julen falder lidt tidligere i år, for i dag har European Energy idriftsat yderligere 5MW elektrolysekapacitet ved deres anlæg i Måde. Det betyder, at den samlede danske kapacitet runder 100 MW. Det er en vigtig milepæl, der markerer, at danskproduceret grøn brint er en industri under hastig udvikling.

Læs mere...

Om os

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Kontakt

Vesterbrogade 1C, 2.sal
1620 København V

info@brintbranchen.dk
+45 39202003
© 2026 | Alle rettigheder forbeholdes.