Ny EU-definition placerer danskproducerede grønne brændsler i førerfeltet i transportsektoren

RFNBO står for RenewableFuels of Non Biological Origin, og refererer til produktion af bl.a. brint til anvendelse i transportsektoren. Den delegerede retsakt udspringer EU's VE-direktiv (RED II), og har til formål at definere, hvordan vedvarende energikilder (VE) kan bruges i elektrolyseprocessen, for at den producerede brint og de brintbaserede brændsler kan stemples som ’grønne.’ Der er tre hovedkrav for det:  

1. At elforbruget i elektrolyse kommer fra additionelle (altså nye) og ustøttede parker;

2. At elforbruget sker samtidig med, at VE-el produceres (samtidighedskrav);

3. At elforbruget sker i den samme budszone, hvor VE-el produceres. 

”EU-Kommissionen foreslår nu en definition i den delegerede retsakt, som tilgodeser den danske klimapolitik, hvilket vi er meget glade for,” siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, og uddyber: ”F.eks. er det optaget i teksten, at VE fra elproducerende anlæg, markeres som additionelle, når de opererer med netto nul støtte. Ordet ’netto’, som vi har kæmpet for at få indført i teksten sammen med andre danske organisationer, gør, at vindmølleparker som f.eks. havvindparken Thor, stadig er inkluderet i definitionen. Da Thor bliver én af Danmarks suverænt største parker, er vi rigtig glade for, at strømmen derfra nu også ifølge Kommissionens foreslåede definition, vil kunne bruges til at producere grøn brint.” 

Den delegerede retsakt anerkender derudover, at hvis andelen af VE i elmikset er høj, dvs. består af over 90 procent VE, så anerkendes RFNBOs produceret i den budszone som 100 procent grøn: 

”Dansk produceret brint har ifølge den delegerede retsakt konkurrencemæssig fordel i forhold til andre EU-lande” siger Tejs Laustsen Jensen. 

Den delegeret retsakt inkluderer også nogle provisioner til at indfase kriterierne graduelt, f.eks. i forhold til granulariteten af samtidihedskravet. Det giver producenterne mulighed for at tilpasse sig kraverne, mens de lærer at drive elektrolyseanlæggene optimalt. Retsakten inkluderer også “grandfathering”, så projekter der kommer i drift inden 2027, ikke skal leve op til additionalitetskravet, da der ellers ville være svært at finde nok additionelle elproduktionsanlæg. 

Dertil kommer, at Brintbranchen forventer, at definitionen af VE-oprindelse til RFNBOs, som nu kun gælder anvendelsen i transportsektoren, vil udbredes til alle former for brintforbrug i fremtiden (igennem revisionen af VE-direktivet i forbindelse med Fit-for-55 pakken):   

”Producenter af grønne brændsler må i fremtiden forventes at levere til flere sektorer. Derfor kan denne definition danne en præcedens i forhold til øvrige områder, som industri, landbrug og varme, hvor der fremover skal anvendes store mængder brint og PtX-brændsler. Derfor baner den delegerede retsakt vejen for et stort aftag af dansk, grøn brint indenfor EU’s grænser, hvor vi – og det blev endnu engang bekræftet i EU-Kommissionens udmeldinger om RePowerEU i sidste uge–som land og industri kommer til at spille en afgørende rolle i at decarbonisere transportsektoren og energisystemet og gøre os uafhængige af russisk og fossil gas.”