Brintbranchen opruster bestyrelsen med flere medlemmer
Ved Brintbranchens ordinære generalforsamling er der i dag blevet valgt ny bestyrelse. I tråd med organisationens udvikling blev det besluttet at udvide bestyrelsen med to nye medlemmer fra medlemskredsens industrivirksomheder. Bestyrelsen er således gået fra 10 til 13 personer.

Brint- og Power-to-X-industrien er i rivende udvikling ikke bare i Danmark men over hele verden. Det skal naturligvis afspejles i den danske hovedorganisation for industrien, Brintbranchen. Derfor glæder det den genvalgte formand, Uffe Borup, at Brintbranchen udvider og opruster med nye, stærke bestyrelsesmedlemmer:
"Der har været stor opbakning til Brintbranchens arbejde ved dagens generalforsamling, og vi har gjort status på et succesfuldt år for en branche i rivende udvikling. Derfor glæder det mig også, at vi i dag har udvidet bestyrelsen med flere dygtige profiler, som styrker bestyrelsens kompetencer, og afspejler industriens udvikling. Brint og Power-to-X er på kort tid blevet centrale elementer i den grønne omstilling ikke bare i Danmark men i hele verden. Det er ikke mindst i lyset af krigen i Ukraine og de geopolitiske konsekvenser heraf, at omstillingen er blevet endnu mere presserende, og Danmark kan spille en afgørende rolle i udviklingen og udrulningen af bl.a. de brint- og PtX-løsninger, som er centrale i den proces," udtaler Brintbranchens bestyrelsesformand, Uffe Borup.
Bestyrelsen valgte efter generalforsamlingen at konstituere sig således:
Formand
Uffe Borup, Everfuel
Næstformand
Thea Larsen, Dansk Gasteknisk Center
Bestyrelsesmedlemmer
Jens Oluf Jensen, DTU Energi
Kristina Fløche Juelsgaard, Ballard Power Systems
Lykke Mulvad Jeppesen, Ørsted
Mads Friis Jensen, Blue World Technologies
Martin Borum Pedersen, Nel Hydrogen
Martin Romvig, Klimafonden Skive
Mathias Aarup Berg, European Energy
Mick Cramer Jakobsen, DNV
Morten Sørensen, Advent Technologies
Poul Georg Moses, Topsoe
Søren Rydbirk, Green Hydrogen Systems
Relaterede nyheder
Brintbranchens nytårsudtalelse 2026: Et stort og skelsættende år i vente
2026 kan og bør blive mulighedernes år for dansk brint og Power-to-X. Store investeringsbeslutninger, brintinfrastruktur og et øget fokus på aftag i form af flydende brændsler har stort dansk potentiale. 2026 bør være året, hvor vi som nation for alvor realiserer det, mener Brintbranchen.
Læs mere...Grøn julegave: Elektrolysekapaciteten er nu 100 MW
Julen falder lidt tidligere i år, for i dag har European Energy idriftsat yderligere 5MW elektrolysekapacitet ved deres anlæg i Måde. Det betyder, at den samlede danske kapacitet runder 100 MW. Det er en vigtig milepæl, der markerer, at danskproduceret grøn brint er en industri under hastig udvikling.
Læs mere...