Brintbranchen får ny bestyrelse
Ved Brintbranchens ordinære generalforsamling er der i dag blevet valgt ny bestyrelse. Som formand blev Uffe Borup, Everfuel, genvalgt, og Therese Bording Hermann, Topsoe, er blevet valgt som næstformand. Bestyrelsen vil i det kommende bestyrelsesår arbejde for, at branchen forbliver i front både på dansk og globalt plan.

Brint- og Power-to-X-industrien er i stærk vækst ikke bare i Danmark men over hele verden. Den danske brintindustri har mulighed for at spille en vigtig rolle i produktion af både teknologi og grøn brint, men det kræver, at den danske brintindustri kan holde trit med udviklingerne på det globale marked, hvor konkurrenterne rykker hurtigt. Derfor glæder det den genvalgte formand, Uffe Borup, CTO i Everfuel, at Brintbranchens generalforsamling har valgt bestyrelsesmedlemmer med stærke faglige profiler, som kan agere bindeled mellem branchen og omverdenen:
“Det er glædeligt, at Brintbranchens generalforsamling endnu engang har valgt en bestyrelse bestående af lutter stærke faglige profiler. I år vil vi sætte ekstra fokus på at komme godt fra start med implementeringen af den danske aftale om etablering af brintinfrastruktur. Det er essentielt, at den grønne brint, der er produceret i Danmark, både kan transporteres rundt i landet og over landets grænser. For at kunne fylde brintrør op i 2030, skal vi de kommende år kontinuerligt gennemføre udbudsrunder på brintproduktion, og det kræver en aktiv, dansk industripolitik. Jeg glæder mig til at arbejde for at forbedre branchens vilkår i Brintbranchens bestyrelse,” siger Brintbranchens bestyrelsesformand, Uffe Borup.
Bestyrelsen valgte efter generalforsamlingen at konstituere sig således:
Formand
Uffe Borup, Everfuel
Næstformand
Therese Bording Hermann, Topsoe
Bestyrelsesmedlemmer
Jakob Dybdahl Christensen, COWI
Kim Søgård Kristensen, Evida
Lykke Mulvad Jeppesen, Ørsted
Mads Friis Jensen, Blue World Technologies
Mathias Aarup Berg, European Energy
Mick Cramer Jakobsen, DNV
Morten Sørensen, Advent Technologies A/S
Søren Bjerregaard Pedersen, Hydrogen Valley
Søren Klinge, Eurowind Energy
Søren Rydbirk, Green Hydrogen Systems
Relaterede nyheder
Brintbranchens nytårsudtalelse 2026: Et stort og skelsættende år i vente
2026 kan og bør blive mulighedernes år for dansk brint og Power-to-X. Store investeringsbeslutninger, brintinfrastruktur og et øget fokus på aftag i form af flydende brændsler har stort dansk potentiale. 2026 bør være året, hvor vi som nation for alvor realiserer det, mener Brintbranchen.
Læs mere...Grøn julegave: Elektrolysekapaciteten er nu 100 MW
Julen falder lidt tidligere i år, for i dag har European Energy idriftsat yderligere 5MW elektrolysekapacitet ved deres anlæg i Måde. Det betyder, at den samlede danske kapacitet runder 100 MW. Det er en vigtig milepæl, der markerer, at danskproduceret grøn brint er en industri under hastig udvikling.
Læs mere...