Brintbranchen: EU cementerer grønne ambitioner med ny kommission
Ursula von der Leyen har offentliggjort sine kandidater til en ny EU-kommission. Dan Jørgensen er nomineret til posten som energi- og boligkommissær. Med det nye hold er EU velpositioneret til at rykke på den grønne, industrielle dagsorden, mener Brintbranchen.

”Et kæmpestort tillykke til Dan Jørgensen med nomineringen til posten som ny energi- og boligkommissær. Det er et stærkt og grønt valg, og vil være en kæmpe styrke for indsatsen med at få EU’s vedtagne energiplaner implementeret. Dan Jørgensen har bevist, at han om nogen forstår energi, og sammenhængen med mellem klima, industri og Europas sikkerhed. Jeg og Brintbranchen ser meget frem til at fortsætte det rigtigt gode samarbejde, som vi har haft med ham ikke mindst i hans tid som klima- energi- og forsyningsminister, hvor han var afgørende for, at Danmark rykkede frem på den grønne dagsorden, og ikke mindst også for at Danmark for alvor gjorde brint og PtX-til en essentiel prioritet,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.
Grønne ambitioner skal omsættes til handling
”Derudover er det i forhold til det samlede kollegium af kommissærer godt, at vi får klart fokus forankret i toppen af kommissionen på at skabe en stærk og grøn industriel platform. Det er en nøgleopgave at udvikle den grønne industri, og koble den til bl.a. handelspolitik, så Europa kan få genskabt sin globale konkurrenceevne og klare sig i konkurrencen med Kina og USA. Her ser den samlede kommission, bl.a. med Maroš Šefčovič i spidsen for handelspolitikken, ud til at være godt og stærkt sammensat,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Relaterede nyheder
Brintbranchens nytårsudtalelse 2026: Et stort og skelsættende år i vente
2026 kan og bør blive mulighedernes år for dansk brint og Power-to-X. Store investeringsbeslutninger, brintinfrastruktur og et øget fokus på aftag i form af flydende brændsler har stort dansk potentiale. 2026 bør være året, hvor vi som nation for alvor realiserer det, mener Brintbranchen.
Læs mere...Grøn julegave: Elektrolysekapaciteten er nu 100 MW
Julen falder lidt tidligere i år, for i dag har European Energy idriftsat yderligere 5MW elektrolysekapacitet ved deres anlæg i Måde. Det betyder, at den samlede danske kapacitet runder 100 MW. Det er en vigtig milepæl, der markerer, at danskproduceret grøn brint er en industri under hastig udvikling.
Læs mere...