Brintbranchen: Det grønne industrikapløb venter ikke på Danmark

Danmark har forudsætningerne for at være en industriel nøglespiller på den internationale brintscene. Men denne position er truet af hård international konkurrence. Det er ikke for sent at sikre en plads i førerfeltet, men det kræver en aktiv dansk industripolitik, hvor danske virksomheder får den støtte, der gør at de kan konkurrere med bl.a. USA, Tyskland og Kina på ligeværdige vilkår. Brintbranchen kommer i sit nyeste udspil ”En ny strategisk virkelighed” med fire anbefalinger til, hvordan vi indretter en konkurrencedygtig og grøn dansk industripolitik.

Cover

Verden omkring os har indledt et internationalt kapløb om ejerskab af grønne nøgleteknologier, bl.a. på brint og Power-to-X. Kina, USA, og endda vores nabolande gør en ihærdig indsats for at komme til at dominere en industri i fremmarch, og støtter deres nationale brintindustrier med milliardbeløb. Danmark har endnu ikke med egne initiativer forholdt sig aktivt til den øgede, internationale konkurrence, og det betyder, at den danske brintindustri er under pres.

”Det er ikke kun Kina og USA, der benytter sig af massiv statsstøtte for at sætte skub i deres nationale brintsektorer. Det er i høj grad også vores europæiske nabolande, der har fået øjnene op for de muligheder, EU netop nu giver sine medlemslande for at booste strategiske grønne nøgleteknologier som f.eks. produktion af elektrolyseanlæg og brændselsceller. Benytter Danmark sig ikke tilsvarende af disse muligheder, vil presset på den danske brintindustri øges. Derfor skal vi melde os ind i det internationale kapløb. Det gør vi på den korte bane ved at føre en aktiv, grøn industripolitik, hvor statsstøtte er et af redskaberne. På den lange bane skal vi identificere fælles europæiske løsninger, der sikrer en sund udvikling i markedet, drevet af kommercielle kræfter,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen.

Støtte er essentielt

Statsstøtte er netop én af de anbefalingerne, som Brintbranchen kommer med i udspillet ”En ny strategisk virkelighed” for at sikre lige vilkår mellem de danske og globale grønne brint- og Power-to-X- industrier.

De fire anbefalinger er:

  1. 1,5 mia. dkk i statsstøtte i periode 2024-2025 – Statsstøtten skal være med til at positionere Danmark i det internationale kapløb og samtidig styrke industriens vej til storskala.

  2. Forbedret hjemtag af EU-midler – Vi skal blive bedre til at benytte os af de midler, der allerede er tilgængelige.

  3. Udvidet udbudsdesign – Ved at inkludere andre parametre end pris i danske og europæiske udbudsdesign, som løn- og arbejdsvilkår og miljøhensyn, sikrer vi, at langsigtede forsyningsmæssige interesser i alle led i værdikæden garanteres.

  4. Sikkerhed i højsædet – Det er vigtigt, at vi beskytter vores europæiske brintteknologi, og kan udvikle og producere brintteknologi indenfor EU's grænser, så vi ikke skal importere nøglekomponenter, og sikrer os bedst muligt mod f.eks. spionage.

”Vi mener at disse forslag vil føre til en konkurrencedygtig dansk brintindustri, der, i samspil med den europæiske brintbranche, sikrer blivende arbejdspladser i hele landet, samt øger forsyningssikkerheden og bidrager med store klimagevinster,” siger Tejs Lausten Jensen.

Press contact
Tejs Laustsen Jensen
Direktør/CEO

Relaterede nyheder

cover

Brintbranchens nytårsudtalelse 2026: Et stort og skelsættende år i vente

2026 kan og bør blive mulighedernes år for dansk brint og Power-to-X. Store investeringsbeslutninger, brintinfrastruktur og et øget fokus på aftag i form af flydende brændsler har stort dansk potentiale. 2026 bør være året, hvor vi som nation for alvor realiserer det, mener Brintbranchen.

Læs mere...
cover

Grøn julegave: Elektrolysekapaciteten er nu 100 MW

Julen falder lidt tidligere i år, for i dag har European Energy idriftsat yderligere 5MW elektrolysekapacitet ved deres anlæg i Måde. Det betyder, at den samlede danske kapacitet runder 100 MW. Det er en vigtig milepæl, der markerer, at danskproduceret grøn brint er en industri under hastig udvikling.

Læs mere...

Om os

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Kontakt

Vesterbrogade 1C, 2.sal
1620 København V

info@brintbranchen.dk
+45 39202003
© 2026 | Alle rettigheder forbeholdes.