Aftale om havvind: Nu skal aftaget i fokus
Et bredt flertal i Folketinget nu har indgået en aftale om havvind. Dermed er det nu tid til at fokusere på at øge aftaget af grøn strøm og ikke mindst booste produktionen af brint og grønne brændstoffer, lyder det fra Brintbranchen i en kommentar til dagens politiske aftale.

I forbindelse med, at der i dag er faldet en politisk aftale om havvind på plads, udtaler Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen:
”Med dagens aftale er der kommet afklaring efter det mislykkede udbud i december. Nu er der behov for at vi tager fat på næste skridt, nemlig at øge efterspørgslen på grøn strøm. Der er et massivt behov for at styrke produktionen af grønne PtX-brændstoffer - både af hensyn til klima, forsyningssikkerhed og økonomi og det bør være det næste politiske fokusområde. Der er brug for en ny og refokuseret indsats for at indfri Danmarks fulde grønne potentiale. Brint og PtX en vigtig del af fundamentet for VE-udbygningen, og ligeledes afgørende for at få den grønne energi ud i alle sektorer, inkl. skibsfart, luftfart og industrien. Der skal nu lægges en plan for, hvordan de næste skridt skal tages, og det er godt at spørgsmålet om aftag adresseres i aftalen, og Brintbranchen ser frem til at indgå i arbejdet herom,” siger Tejs Laustsen Jensen, og afslutter:
”Der er imidlertid også ting, som kan og bør gøres her og nu. Det handler bl.a. om at følge EU-Kommissionens opfordring til at lave nye nationale PtX-udbud via EU’s brintbank, og om den konkrete implementering af reguleringen på brint- og PtX-området. F.eks. er de minimumsløsninger som regeringen lægger op til vedrørende VEIII-direktivet åbenlyst ikke gode nok, hvis vi vil sikre den bedste integration og nyttiggørelse af grøn strøm og i øvrigt forblive en grøn frontrunner. Tværtimod skal vi booste efterspørgslen efter grønne brændstoffer - også i Danmark”.
Relaterede nyheder
Brintbranchens nytårsudtalelse 2026: Et stort og skelsættende år i vente
2026 kan og bør blive mulighedernes år for dansk brint og Power-to-X. Store investeringsbeslutninger, brintinfrastruktur og et øget fokus på aftag i form af flydende brændsler har stort dansk potentiale. 2026 bør være året, hvor vi som nation for alvor realiserer det, mener Brintbranchen.
Læs mere...Grøn julegave: Elektrolysekapaciteten er nu 100 MW
Julen falder lidt tidligere i år, for i dag har European Energy idriftsat yderligere 5MW elektrolysekapacitet ved deres anlæg i Måde. Det betyder, at den samlede danske kapacitet runder 100 MW. Det er en vigtig milepæl, der markerer, at danskproduceret grøn brint er en industri under hastig udvikling.
Læs mere...