Power-to-X er afgørende for EU’s forhøjede klimamål
Det er et vigtigt og positivt skridt, at EU-Kommissionen foreslår, at EU’s udledninger af drivhusgasser skal sænkes med 90 procent frem mod 2040, siger Brintbranchen, der understreger, at brint og Power-to-X er afgørende for at nå den målsætning.

“Det er godt, at EU-kommissionen sætter barren højt, og går efter et samlet reduktionsmål på 90%. For Europa må og skal gå forrest i klimaindsatsen og vise, at en bred decarbonisering helt grundlæggende er forudsætningen for et moderne samfund, hvor klima og industri ikke er hinandens modsætninger,” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen som umiddelbar reaktion på EU-Kommissions klimamål.
Han roser samtidig Kommissionen for den vigtige erkendelse, at de grønne mål kun kan realiseres i sammenhæng med en ambitiøs grøn industriel strategi:
”Klima-, industri- og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og ikke skal behandles hver for sig. Derfor er det også vigtigt, at EU-Kommissionen nu sætter retningen for en klima- og industripolitik, der kan sikre, at EU er førende inden for grønne teknologier, bl.a. på brint og PtX. Det er essentielt, at Europa har den industrielle råstyrke inden for EU’s grænser til at opfylde både egne mål og bidrage til den globale klimakamp,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Relaterede nyheder
Brintbranchens nytårsudtalelse 2026: Et stort og skelsættende år i vente
2026 kan og bør blive mulighedernes år for dansk brint og Power-to-X. Store investeringsbeslutninger, brintinfrastruktur og et øget fokus på aftag i form af flydende brændsler har stort dansk potentiale. 2026 bør være året, hvor vi som nation for alvor realiserer det, mener Brintbranchen.
Læs mere...Grøn julegave: Elektrolysekapaciteten er nu 100 MW
Julen falder lidt tidligere i år, for i dag har European Energy idriftsat yderligere 5MW elektrolysekapacitet ved deres anlæg i Måde. Det betyder, at den samlede danske kapacitet runder 100 MW. Det er en vigtig milepæl, der markerer, at danskproduceret grøn brint er en industri under hastig udvikling.
Læs mere...