Marienborg Deklaration: Vigtig aftale – husk hurtig etablering af brintinfrastruktur
Brintbranchen glæder sig over dagens aftale om etablering af knap 20 GW offshore vind i Østersøen for at mindske afhængigheden af russisk energi, samt stimulere den grønne omstilling. Brintbranchen opfordrer aftalens parter til hurtigst at indtænke brintproduktion og etablering af brintinfrastruktur i implementeringen, da brint og brintbaserede brændsler spiller en nøglerolle i at skabe et grønt og uafhængigt Europa.

”Marienborg Deklarationen er en vigtig og nødvendig aftale, hvor vi tager endnu et stort og betydeligt skridt i retning af etablering af en grøn, europæisk energiforsyning. Det er godt, at deklarationen inkluderer etableringen af en fælles brintøkonomi i aftaleteksten, og ydermere fælles ambitioner om ny energiinfrastruktur. Det er afgørende, at aftalen hurtigt bliver fulgt op af en konkret handlingsplan, som blandt andet tager højde for produktion af grøn brint, og herunder netop, hvordan der hurtigst etableres en fælles brintinfrastruktur omkring Østersøen, der understøtter dette,” siger direktør i Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen.
EU-Kommissionen har med RePowerEU lagt op til, at EU-landene skal kunne producere 10mt grøn brint inden 2030, og det er især Tyskland, der har udtrykt et stort behov for brintimport i de kommende år, hvor brinten skal bruges til at holde industrien og transportsektoren kørende. Det er derfor oplagt, at en del af de grønne gigawatt fra vindmøllerne bliver dedikeret til produktion af grøn brint og brintbaserede brændsler, mener Brintbranchen.
”Europa har brug for en massiv opskalering af produktionen af grønne brændstoffer i de kommende år. Den danske brintindustri er klar til at levere sin del af arbejdet og vi glæder os til den videre implementering af Marienborg Deklarationen,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Relaterede nyheder
Brintbranchens nytårsudtalelse 2026: Et stort og skelsættende år i vente
2026 kan og bør blive mulighedernes år for dansk brint og Power-to-X. Store investeringsbeslutninger, brintinfrastruktur og et øget fokus på aftag i form af flydende brændsler har stort dansk potentiale. 2026 bør være året, hvor vi som nation for alvor realiserer det, mener Brintbranchen.
Læs mere...Grøn julegave: Elektrolysekapaciteten er nu 100 MW
Julen falder lidt tidligere i år, for i dag har European Energy idriftsat yderligere 5MW elektrolysekapacitet ved deres anlæg i Måde. Det betyder, at den samlede danske kapacitet runder 100 MW. Det er en vigtig milepæl, der markerer, at danskproduceret grøn brint er en industri under hastig udvikling.
Læs mere...