Dansk brint- og PtX-industri kan gøre luftfarten grøn

Det er godt, at regeringen sammen med SF og Enhedslisten i dag har indgået en aftale om grøn luftfart. Sådan lyder det fra Brintbranchen, hvis medlemmer er nøgleaktører i udviklingen af de nye, grønne PtX-brændstoffer, som fremtidens grønne luftfart skal flyve på.

Cover

Aftalen om grøn luftfart, der bl.a. indfører en passagerafgift og stiller krav til grøn indenrigsflyvning i 2025 og 2030, er et vigtigt skridt på vej mod den den grønne omstilling af luftfarten herhjemme og på sigt også internationalt, lyder det fra Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i en kommentar:

”Det er rigtig godt og vigtigt, at der nu er indgået en aftale omkring grøn dansk luftfart frem mod 2030. Også selvom vi gerne havde set at det var hele provenuet fra afgiften, der blev investeret i den grønne omstilling. For aftalen et uanset et skridt fremad og giver vished for, hvilket miljø brint- og PtX-branchen kan arbejde i med henblik på at investere i nye grønne løsninger til luftfarten. Fremtidens grønne luftfart vil være drevet af brint og brintbaseret grønt jetfuel, og det bør være det primære fokus i implementeringen af aftalen. Derfor også særdeles positivt, at ILUC-krav er inkluderet for biobrændslerne. Det er et meget vigtigt princip, som bør anvendes - også på andre dele af transportområdet.”

Brintbranchen understreger, at sigtet med aftalen naturligvis først og fremmest er en grøn luftfart og reduktion af klimabelastningen, men at der også er et betydeligt erhvervspolitisk potentiale for Danmark i at satse på grønne brændstoffer og teknologierne bag.

”Det er rigtigt godt, at afgiften og kravene til luftfartsektoren kombineres med en betydelig udviklingspulje, som kan understøtte de innovative danske brint- og PtX-virksomheder i deres arbejde med at skabe nye grønne løsninger til luftfarten. I første omgang til brug herhjemme, men samtidig med et stort og vigtigt globalt eksportpotentiale. Vi ser i branchen frem til at arbejde tæt sammen med regeringen og luftfartsbranchen om implementeringen af aftalen," siger Tejs Laustsen Jensen.

Press contact
Tejs Laustsen Jensen
Direktør/CEO

Relaterede nyheder

cover

Brintbranchens nytårsudtalelse 2026: Et stort og skelsættende år i vente

2026 kan og bør blive mulighedernes år for dansk brint og Power-to-X. Store investeringsbeslutninger, brintinfrastruktur og et øget fokus på aftag i form af flydende brændsler har stort dansk potentiale. 2026 bør være året, hvor vi som nation for alvor realiserer det, mener Brintbranchen.

Læs mere...
cover

Grøn julegave: Elektrolysekapaciteten er nu 100 MW

Julen falder lidt tidligere i år, for i dag har European Energy idriftsat yderligere 5MW elektrolysekapacitet ved deres anlæg i Måde. Det betyder, at den samlede danske kapacitet runder 100 MW. Det er en vigtig milepæl, der markerer, at danskproduceret grøn brint er en industri under hastig udvikling.

Læs mere...

Om os

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Kontakt

Vesterbrogade 1C, 2.sal
1620 København V

info@brintbranchen.dk
+45 39202003
© 2026 | Alle rettigheder forbeholdes.