Aftale om CCS giver grønne brændstoffer massiv udfordring

Dagens CCS-aftale, hvor 27 mia kr. bliver fordelt til lagring af mindst 34. mio. tons CO2 i den danske undergrund, indeholder ingen incitamenter til, at CO2’en allerede inden 2030 kan blive anvendt til at producere grønne brændstoffer. Det ærgrer Brintbranchen, der advarer om de potentielle konsekvenser for Danmarks og EU's omstilling af den tunge transport og industri.

Cover

”Det er forståeligt, at CCS-aftalen primært fokuserer på, hvordan Danmark kan lagre CO2 i den danske undergrund, så vi kan fjerne store mængder skadelig CO2 fra atmosfæren. Og vi har bestemt brug for CCS for at nå de nationale klimamål. Men det er i den grad uheldigt, at aftalen ikke skaber incitamenter til, at producenter kan udnytte den biogene CO2 til at videreforælde brint til grønne brændsler, som e-metanol og ammoniak, inden 2030. Det risikerer væsentligt at forsinke den grønne omstilling af den tunge transport og industri, både i Danmark og EU, og efterlader en betydelig udfordring i forhold til at sikre, at Danmark opfylder vores ambitioner på PtX,” siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, i en reaktion på den endelige aftale.

Grønne brændstoffer skal ikke blot være noget, vi taler om

”Vi har et massivt og akut omstillingsbehov. Så sent som i sidste uge, hvor verdens første metanoldrevne containerskib lagde til kaj i København, blev det fra alle centrale aktører understreget, at vi har et kæmpe behov for grønne brændsler til den maritime sektor - og det samme gælder for luftfarten. Og det blev samtidig understreget, at vi har brug for brændslerne nu - ikke kun efter 2030. Derfor bør den biogene CO2 ikke kun lagres i undergrunden, men den bør aktivt anvendes som byggesten i produktion af de grønne brændsler, som Danmark har så gode forudsætninger for at være storproducent af. Men med denne aftale får CCS reelt forrang til CO2’en, og det efterlader os med en meget stor udfordring. Grønne brændstoffer skal ikke blot være noget, vi taler om, men også noget vi producerer,” siger Tejs Lausten Jensen.

Brintbranchen opfordrer regeringen og forligspartierne til at tage nye skridt for at styrke PtX-indsatsen:

"Det er nu en bunden politisk opgave at sikre tilstrækkelige rammevilkår, så vi kan nå i mål med PtX-indsatsen. Det handler om brintinfrastruktur, finansiering af produktion mv., men også om at sikre, at Danmark bliver et attraktivt sted at producere grønne brændstoffer, og hvor der er konkurrencedygtig adgang til den nødvendige biogene CO2,” slutter Tejs Laustsen Jensen.

Press contact
Tejs Laustsen Jensen
Direktør/CEO

Relaterede nyheder

cover

Brintbranchens nytårsudtalelse 2026: Et stort og skelsættende år i vente

2026 kan og bør blive mulighedernes år for dansk brint og Power-to-X. Store investeringsbeslutninger, brintinfrastruktur og et øget fokus på aftag i form af flydende brændsler har stort dansk potentiale. 2026 bør være året, hvor vi som nation for alvor realiserer det, mener Brintbranchen.

Læs mere...
cover

Grøn julegave: Elektrolysekapaciteten er nu 100 MW

Julen falder lidt tidligere i år, for i dag har European Energy idriftsat yderligere 5MW elektrolysekapacitet ved deres anlæg i Måde. Det betyder, at den samlede danske kapacitet runder 100 MW. Det er en vigtig milepæl, der markerer, at danskproduceret grøn brint er en industri under hastig udvikling.

Læs mere...

Om os

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Kontakt

Vesterbrogade 1C, 2.sal
1620 København V

info@brintbranchen.dk
+45 39202003
© 2026 | Alle rettigheder forbeholdes.